Rekrutteringsprocessen og Kognitive Tests på Politiskolen: Forberedelse og Tips [2025]

At blive optaget på Politiskolen er en grundig proces, der skal sikre, at kun de bedst egnede bliver kommende politifolk. Rekrutteringsforløbet strækker sig typisk over omkring to måneder fra ansøgningsfrist til endelig svar​. Undervejs testes ansøgerne på en række parametre – fra fysisk formåen og boglige kundskaber til kognitive evner og personlig egnethed. Politiet lægger stor vægt på, at ansøgerne er ustraffede og besidder stærke samarbejdsevner, kommunikationsevner og analytisk sans. Samtidig skal man udvise både fysisk og psykisk robusthed. Hvert trin i processen fungerer som en stopprøve: kun hvis du består én fase, går du videre til den næste. Det kræver med andre ord grundig forberedelse og målrettet indsats at komme ind på Politiskolen. I denne artikel gennemgår vi rekrutteringsprocessen i detaljer – fra ansøgning og interview til de kognitive test – og giver indblik i, hvad du kan forvente samt hvordan du kan forberede dig bedst muligt.

Ansøgningsprocessen

Rejsen starter med en skriftlig ansøgning. Det første skridt er at sikre, at du opfylder adgangskravene til politiuddannelsen. Du skal bl.a. være dansk statsborger, have kørekort til bil og have den nødvendige uddannelsesmæssige baggrund (fx en gymnasial uddannelse for politibetjent-uddannelsen). Alderskravet for politibetjente er, at du skal være fyldt 21 år ved studiestart (dog kan du søge som 20-årig), mens du for politikadetuddannelsen skal være 18 år (17 år for at ansøge). Naturligvis forventes det også, at din helbredstilstand er i orden, og du skal kunne sikkerhedsgodkendes (bl.a. kræves en ren straffeattest). Selve ansøgningen skal indeholde alle nødvendige dokumenter – fx eksamensbeviser, CV og en motiveret ansøgning, hvor du begrunder dit ønske om at blive politiuddannet. Det er vigtigt at fremhæve relevant erfaring, modenhed og motivation i ansøgningen, da dette danner grundlag for den indledende vurdering. Er din ansøgning tilfredsstillende, vil Rigspolitiets HR-afdeling invitere dig til den første prøvedag i optagelsesforløbet.

Interviewfasen

Interviewfasen består typisk af en gruppeøvelse efterfulgt af en individuel samtale. Formålet med gruppeopgaven er at teste dine samarbejdsevner i praksis​. Du bliver sat sammen med 3-5 andre ansøgere om at løse en given opgave, mens et panel af bedømmere (erfarne repræsentanter fra Rigspolitiet, politikredse og Politiskolen) observerer jeres samarbejde​. Her handler det om at kommunikere klart, lytte og bidrage konstruktivt – på en måde, der afspejler politiets værdier såsom teamwork og beslutsomhed. Efter holdopgaven gennemføres en individuel samtale, som minder om en klassisk jobsamtale. Du møder et panel bestående af en samtaleleder, en HR-repræsentant, en repræsentant for politidirektørerne samt en fra Politiforbundet​. Panelet vil stille spørgsmål om din baggrund, motivation og forståelse for rollen som politibetjent eller politikadet. De forventer, at du har sat dig ind i politiets organisation og samfundets aktuelle forhold. Fx kan du blive spurgt om dit syn på, hvad et demokrati er, hvordan det fungerer i Danmark, eller bedt om at diskutere aktuelle indenrigs- og udenrigspolitiske emner. Formålet er at vurdere din modenhed, dømmekraft og om du har de personlige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. For at forberede dig bør du læse op på politiets arbejde og følge med i nyhederne op til samtalen. Vis også refleksion over dine egne styrker og udviklingspunkter. Efter interviewfasen får du som regel at vide, om du går videre til den afsluttende udvælgelse.

Kognitive tests

En central del af Politiskolens optagelse er de kognitive tests, der skal vurdere dine mentale færdigheder og logiske sans. Politiet benytter ofte standardiserede evnetest udviklet af eksterne udbydere (som Aon’s Assessment Solutions) til at måle ansøgernes analytiske evner. Faktisk indgår der typisk to specifikke evnetests i deduktiv og induktiv ræsonnement for at bedømme din logiske tænkning. Derudover testes du i numerisk og verbal ræsonnering, dvs. dine evner til henholdsvis at arbejde med tal/data og at forstå samt bearbejde skriftlig information. Nedenfor gennemgås hver testtype i detaljer, med forklaring og tips:

• Numerisk ræsonnement: Den numeriske test evaluerer din talforståelse og evne til at tolke statistiske oplysninger. Du kan blive præsenteret for tabeller, grafer eller tekst med talmateriale, hvorefter du skal svare på spørgsmål knyttet til disse data. Ofte handler det om at afgøre, om et givent udsagn er sandt, falskt eller kan ikke afgøres ud fra de givne oplysninger. Testen afdækker, hvor præcis og hurtig du er til at udføre beregninger og trække logiske konklusioner ud fra tal. Spørgsmålene kan variere fra simple procentberegninger til mere komplekse problemstillinger som f.eks. at sammenligne trends over tid i et datasæt. Et eksempel kunne være at vurdere en virksomheds regnskabstal og besvare, om “indtjeningen pr. aktie er fordoblet fra første til andet kvartal” ud fra en angivet tabel.
  Tip: Frisk din hovedregning op, øv dig i at læse diagrammer, og lær at identificere hvilke tal der er relevante for hvert spørgsmål. Da tiden ofte er knap (numeriske tests har typisk stramme tidsrammer, f.eks. 37 spørgsmål på 12 minutter), er det vigtigt at holde hovedet koldt og springe videre, hvis et spørgsmål driller. Mange ansøgere frygter den numeriske test mest​, så grundig træning kan både øge din selvtillid og hastighed.
• Verbal ræsonnement: Den verbale test undersøger din evne til at læse, forstå og logisk fortolke skrevne tekster. Typisk præsenteres du for et kort tekststykke – det kan handle om en fiktiv hændelse, en regeltekst eller et sagsreferat – efterfulgt af spørgsmål til indholdet. Du skal måske vurdere, om bestemte udsagn er korrekte i forhold til teksten, eller hvilket af flere svar der bedst følger af informationen. Denne testtype afdækker både din læseforståelse og din kritiske sans: Kan du skelne mellem hvad der faktisk står, og hvad der måske antages?
  Tip: Læs hvert spørgsmål omhyggeligt og vend tilbage til teksten for evidens, inden du svarer. En klassisk fejl er at overfortolke eller bruge udenforstående viden – hold dig til det, der fremgår af materialet. Øv dig gerne på tekstanalyse ved at læse avisartikler og opsummere hovedpointerne eller finde implicitte budskaber. En høj læsehastighed er en fordel, men nøjagtighed er vigtigst – fejlfortolkninger koster dyrere end at bruge et par ekstra sekunder på at dobbelttjekke tekstens formulering.
• Deduktiv ræsonnement: Deduktive tests måler din evne til at anvende logiske regler og trække konklusioner fra givne forudsætninger. Deduktion handler om logisk sikkerhed: du får præsenteret nogle præmisser (fx “Hvis A er B, og B er C, så…”), og ud fra dem skal du udlede en konklusion, der med nødvendighed følger​. Spørgsmålene kan være formuleret som små logiske gåder eller scenarier, hvor kun ét svar er muligt, hvis man følger oplysningerne til punkt og prikke​. For eksempel kan du få en række udsagn om relationer eller kategorier (som “Alle X er Y. Ingen Y er Z.”) og blive spurgt, hvilken konklusion der kan drages (i dette tilfælde at ingen X er Z, hvis både første og andet udsagn er sande).
  Tip: Det kan hjælpe at omsætte tekst til diagrammer eller tegninger – fx Venn-diagrammer ved kategoriproblemer eller simple skitser ved retnings-/position-opgaver. Tjek om konklusionen altid gælder; deduktive spørgsmål prøver ofte at lokke dig til at vælge noget, der kun gælder i visse tilfælde men ikke nødvendigvis altid. Hold dig derfor stringent til de givne præmisser og antag ikke mere end det, der står. Øvelse i klassisk logik (syllogismer) og gåder kan skærpe dine deduktive evner. Husk også, at der ikke er nogen point for gætteri, medmindre det er flervalg uden minuspoint – men lad være med at udelade spørgsmål, hvis der ikke straffes for forkerte svar​.
• Induktiv ræsonnement (Abstrakt ræsonnement): Induktive tests fokuserer på mønstergenkendelse og abstrakt tænkning. Her skal du observere konkrete eksempler og finde den generelle regel – det modsatte af deduktion. Ofte præsenteres du for en serie figurer, symboler eller tal, hvor du skal identificere det næste i rækken eller hvilken figur der ikke passer ind. Induktiv ræsonnement involverer at samle indicier og gætte på den mest sandsynlige generalisering. Modsat deduktion er der ikke absolut logisk sikkerhed, men snarere sandsynlighed – dvs. det mønster, du finder, bør gælde i de fleste tilfælde baseret på de viste eksempler​. Et typisk spørgsmål kan vise fx fem billeder af forskellige geometriske former med visse farver eller rotationer og spørge, hvilket sjette billede der fuldender mønsteret. Eller det kan være talrækker, hvor du skal finde det næste logiske tal i sekvensen.
  Tip: Når det gælder figurer, så kig efter egenskaber som antal af sider, farver, rotation, spejlinger, størrelse osv. For tal- eller bogstavrækker, se på differenser, kvadrater, primtal eller andre matematiske relationer. Prøv systematisk at teste en teori: “Kan det mon være stigende med +2, +4, +6…?” – og se om det passer på alle kendte led i serien. Hvis ikke, tænk i andre baner. Induktive opgaver kræver kreativitet, så træn din hjerne ved at løse puslespil, sudoku, eller andre mønsterbaserede udfordringer. Over tid vil du blive hurtigere til at spotte skjulte regler.

De kognitive tests samlet set kan virke udfordrende, men de er en uvurderlig del af selektionen. De giver et objektivt mål for din evne til at tænke hurtigt og logisk under pres – kompetencer, der er afgørende i politiets hverdag, hvor man ofte skal træffe beslutninger på et informeret grundlag i løbet af splitsekunder. Sørg for at komme udhvilet og fokuseret til testdagen, så du kan yde dit bedste.

Eksempelspørgsmål

For at give en fornemmelse af niveauet og typen af kognitive opgaver følger her nogle eksempelspørgsmål (typiske prøvespørgsmål) inden for hver kategori. Prøv gerne at overveje dit svar, som var det en rigtig test – løsningerne er angivet i parentes efter hvert spørgsmål:

Numerisk eksempel: En patruljevogn kører 150 km på 3 timer. Hvor lang tid vil det tage patruljevognen at køre 200 km ved samme gennemsnitshastighed? (Svar: 4 timer).

Forklaring: Gennemsnitshastigheden er 150 km / 3 t = 50 km/t. For at køre 200 km med 50 km/t kræves 200/50 = 4 timer.

Verbalt eksempel: Læs følgende oplysning: “Politiskolens optagelsesprøve omfatter en fysisk test, en skriftlig danskprøve og et interview.” Spørgsmål: “Optagelsesprøven inkluderer en skydeprøve.” Er dette korrekt ud fra teksten? (Svar: Falsk).

Forklaring: Den givne tekst nævner kun fysisk test, danskprøve og interview; der står intet om en skydeprøve. Derfor kan vi konkludere, at udsagnet er forkert i forhold til den oplyste information. Deduktivt eksempel: “Alle, der består optagelsesprøven, får tilbud om optagelse. Nogle ansøgere består ikke optagelsesprøven.” Hvilken konklusion kan drages?

1. a) Nogle ansøgere får ikke tilbud om optagelse.
2. b) Alle ansøgere får tilbud om optagelse.
3. c) Kun ansøgere der består den fysiske test, optages.

(Svar: a).

Forklaring: Hvis kun de, der består, tilbydes optagelse – og der findes ansøgere, som ikke består – følger det logisk, at disse ikke-opbeståede ansøgere heller ikke får tilbud om optagelse.

Induktivt eksempel: Hvilket tal kommer næste i serien: 3, 7, 15, 31, 63, …? (Svar: 127).

Forklaring: Her ganges hvert tal med 2 og lægges 1 til (32+1=7, 72+1=15, osv.). Fortsættes mønsteret, giver 63*2+1 = 127 som det næste tal. Disse prøvespørgsmål illustrerer den type logisk tænkning, du vil møde. Det er vigtigt at bemærke, at de faktiske testopgaver ved Politiskolen kan være betydeligt mere komplekse, og der vil ofte være tidspres. Men ved at øve dig på lignende opgaver, kan du opbygge både færdighed og selvtillid.

Forskelle i de store byer

Rekrutteringsprocessen til politiet er nationalt standardiseret. Kravene og prøverne er de samme, uanset om du søger i København, Aarhus, Odense, Aalborg eller Esbjerg. Du konkurrerer på lige fod med ansøgere fra hele landet, da udvælgelsen varetages centralt af Rigspolitiet. Der kan dog være forskelle i den praktiske tilrettelæggelse. Første prøvedag afholdes typisk på to lokationer – én på Sjælland og én i Jylland – og man forsøger at indkalde dig det sted, der ligger tættest på din bopæl. Bor du f.eks. i Jylland (Aarhus, Aalborg, Esbjerg m.fl.), vil din test sandsynligvis foregå på Uddannelsescenter Vest i Vejle, mens ansøgere fra Sjælland (fx København og omegn) indkaldes til Uddannelsescenter Øst i Brøndby. Selve uddannelsen gennemføres også på disse to centre afhængigt af hold og kapacitet. Det er værd at nævne, at politiet afholder informationsmøder og træningsarrangementer over hele landet, så uanset hjemby har du mulighed for at deltage i forberedende aktiviteter. Men når det kommer til optagelseskrav, tests og vurderingskriterier, er der ingen regionale forskelle – alle skal leve op til samme høje standard for at blive optaget på Politiskolen.

Forberedelsesstrategier

En vellykket optagelse begynder lang tid før selve prøvedagen. Her er nogle forberedelsesstrategier, som er afgørende i tiden op til rekrutteringsforløbet:

• Fysisk træning: Start tidligt med at træne op til den fysiske test. Optagelsesprøven indeholder flere krævende øvelser (løbetest, styrkeøvelser m.m.), som skal klares én efter én. Politiet anbefaler, at du først sender din ansøgning, når du rent faktisk kan gennemføre alle dele af den fysiske prøve i forlængelse af hinanden​. Lav en træningsplan der fokuserer på kondition, muskelstyrke og udholdenhed. Test dig selv under realistiske forhold – for eksempel ved at tage tid på en løberute eller øve spring, armstrækninger og andre relevante øvelser i korrekt teknik.
• Kognitive forberedelser: Øv dig på de typer af opgaver, som de kognitive tests indeholder. Der findes mange ressourcer online med øvelsestests i numerisk, verbal, deduktiv og induktiv ræsonnement. Brug disse til at blive fortrolig med formatet og spørgsmålsstil. Sæt gerne en timer, så du træner at arbejde under tidspres. Efterprøv dine svar og forstå dine fejl: Hvis du for eksempel konsekvent svarer forkert på en bestemt type procentregning eller logisk slutning, så målret din træning mod dette svage punkt. Det handler om at opbygge både hastighed og sikkerhed i dine svar.
• Sprog og kommunikation: Da en del af udvælgelsen handler om dansk sprog (skriftlig prøve) og samtale, er det en god idé at styrke dine kommunikative evner. Læs bøger, aviser eller faglige artikler for at udvide dit ordforråd og forbedre læseforståelsen. Øv dig i at skrive sammenhængende – måske ved at opsummere nyhedsartikler eller skrive korte essays om samfundsrelaterede emner. For den mundtlige del kan det være nyttigt at øve interviewsituationer med en ven: få vedkommende til at stille dig spørgsmål om din motivation eller samfundsforhold, og træn at svare klart og struktureret. Husk at indtale de vigtigste pointer om dig selv, så du er klar til at præsentere din baggrund og dine værdier på en overbevisende måde.
• Research og viden: Som nævnt forventes det, at du har en vis indsigt i politiets arbejde og samfundet generelt. Gå ind på politiets officielle hjemmeside og læs om politiuddannelsens indhold, politiets organisering, og måske seneste nyheder fra politiet. Følg med i aktuelle samfundsdebatter – det kan være alt fra kriminalitetsudvikling til nye love eller politiske diskussioner om politiarbejde. Denne baggrundsviden kan du bruge både i samtalen og til at forstå case-opgaver i den skriftlige prøve. Når du er velorienteret, signalerer du engagement og seriøsitet omkring dit karrierevalg.
• Mentalt forberedt: Forberedelse handler ikke kun om viden og færdigheder, men også om mental indstilling. Gå ind til forløbet med et åbent sind og tro på dig selv, men vær også forberedt på udfordringer. Det er normalt at være nervøs, men prøv at kanalysere nervøsiteten positivt – som tegn på, at det her er vigtigt for dig. Sørg for at få en god nats søvn før prøve- og samtaledagene, spis fornuftigt og mød op i god tid, så du kan være fokuseret uden unødigt stress.

Ved at følge disse strategier øger du dine chancer for succes markant. Som politiet selv understreger, kræver det grundig forberedelse at komme gennem nåleøjet. Jo mere du har trænet og forberedt dig, desto mere ro og overskud vil du have, når det virkelig gælder.

Konklusion

Rejsen mod at blive optaget på Politiskolen er krævende, men også utroligt lærerig. Undervejs får du testet dine grænser – både fysisk, mentalt og socialt. Hvert element i rekrutteringsprocessen, fra ansøgning og interview til de kognitive og praktiske prøver, er designet til at finde de kandidater, der i praksis har det, der skal til for at gennemføre uddannelsen og trives i jobbet som politi. Hvis du drømmer om at blive politibetjent eller politikadet, så lad dig ikke skræmme af kravene, men se dem som milepæle, du kan arbejde hen imod. Med dedikation, forberedelse og viljestyrke kan du stå stærkt i feltet af ansøgere. Husk, at hver eneste politibetjent har stået i dine sko og klaret det gennem hårdt arbejde – og belønningen er et spændende, meningsfuldt job, hvor du gør en forskel i samfundet. Held og lykke med forløbet og din fremtidige karriere i politiet!